Bjergarter

1.    Vulkanske bjergarter er finkornede (kornene er under 1 mm og ens, liggende uden mønster), de er afkølede hurtigt, da magma kom op fra Jordens indre. Magma er smeltede silikater med opløste gasser, der stiger op fra dybet og størkner i jordskorpen (intrusion) eller på jordskorpen (lava). Typisk bjergart er basalt. Når kiselbjergarter krystalliserer fra magma, frigøres gas med svovl, bor, fluor og klor. Den kan forårsage ændringer af de omliggende bjergarter og danne nye mineraler. I jordskorpen sker denne mineraldannelse ved pneumatolyse og på jordskorpen ved sublimation.
 
2.    Plutoniske bjergarter eller dybbjergarter er grovkornede (korn over 1 mm), da de er afkølet langsom. Den typiske repræsentant er granit. Granit består af tre mineraler: kvarts, feldspat og glimmer. Granit er dannet på ca 20 km´s dybde, 650-800 grader C og med vand.
 
3.    Metamorfe bjergarter har struktur, folder. De er omdannede bjergarter og typisk er gnejs. Kornstørrelsen for gnejs er mellem 1 og 4 mm. Finere kornstørrelser omfatter lerskifer og hornfels, mens grove korn på 4-16 mm giver  amfibolit, marmor, kvartsit, grønsten, eklogit og skarn. Omdannelsen sker især, når bjergarter begraves og udsættes for stigende temperatur og tryk i nærheden af smeltepunktet, for da bliver den ustabíl og dens mineraler krystalliseres på ny uden at smelte.
 
4.    Sedimentære bjergarter er så resten. De er dannet ved nedbrydning af de andre eller ved aflejring, udfældning. Typisk er sandsten.